To jyske mestre – og sølv til træneren

Jacob Vahlun og Oliver Stewart viser guldmedaljerne fra JM i teknik

Jacob Vahlun og Oliver Stewart fra taekwondoklubben Chung Un i Sønderborg gjorde rent bord i deres respektive grupper ved lørdagens jyske mesterskaber i teknik, som blev afholdt i Skive. Begge drenge har dermed kvalificeret sig til DM. Deres træner, Carsten Borchert, tog andenpladsen i sin gruppe og føjede en sølvmedalje til sin samling.

Sidste år stillede drengene også op, med det mål bare at kvalificere sig til DM. Denne gang havde de sat målet højere og gik begge efter guldmedalje.

Jacob stillede op i aldersklassen for 12-14-årige med rødt bælte. Første taegeuk var nummer fire, Sah Jang, hvor han scorede en flot 7,533. Dernæst gik han nummer syv, Chill Jang og scorede samme karakter. Da alle var færdige stod det klart, at Jacob nu kunne kalde sig en suveræn jysk mester, idet der var 0,4 point ned til nummer to. Senere på eftermiddagen fik humøret et ekstra nøk opad, da Jacob igen blev tildelt en særpræmie for dagens flotteste taegeuk inden for ungdomsklasserne.

jacobmedal

Olivers gruppe skulle gå taegeuk nummer tre, Sam Jang, og nummer fem, Oh Jang. Efter en flot start med karakteren 7,133 lå han længe i spidsen. Dog gjorde en 6,9’er på sidste taegeuk konkurrencen noget mere spændende, idet hans nærmeste konkurrent pludselig endte på nøjagtig samme slutkarakter, 7, 033. Derfor var det nødvendigt at kigge nærmere på enkeltkaraktererne for den tekniske og ’kunstneriske’ udførelse. Her viste det sig, at Oliver havde scoret højere på den kunstneriske del, og Oliver kunne med stor lettelse og jubel hænge guldmedaljen om halsen og kalde sig jysk mester.ollimedal

Drengenes træner Carsten Borchert stillede op i gruppen til de ca. 50-årige, og skulle dyste imod både nuværende og tidligere danmarksmestre. Efter to flotte poomsaer kunne han til sin store glæde konstatere, at andenpladsen var hjemme.

carstensolv

En tanke om “To jyske mestre – og sølv til træneren

Der er lukket for kommentarer.