2008 var det første år, hvor vi prøvede kræfter med teknikstævner. Det var langt vanskeligere end vi havde forventet, men stor fremgang fra stævne til stævne giver optimisme for fremtiden. Træner for teknikholdet, Carsten Borchert fortæller om ambitionerne for 2009 og inviterer alle til at være med.
De nye WTF regler drillede i alle stævnerne. Selvom vi efterhånden lærte reglerne at kende, så mangler vi fortsat rutine i at undgå de helt små dumme fejl.
Trods alt lykkedes det at hive 2 medaljer med hjem fra første stævne, hvor der deltog 7 mand samt en flot bronze til Oliver ved de Jyske Mesterskaber.
Både Jacob og Oliver kvalificerede sig til DM. Oliver i klassen op til 5. kup/12 år og Jacob i gruppen op til 1.kup/14 år. Kun de helt små marginaler, nemlig en unødvendig bevægelse af hovedet for at finde startpunktet i allersidste handling kostede Oliver 0,1 point og dermed bronze. Jacob kvalificerede sig ikke til finalen fordi han 3 gange kiggede ned i gulvet og det koster mindst 0,1 point per gang. Men det ved vi til næste gang.
Begge har lært en masse, fejlene er nemme at rette og de står godt rustet overfor stævnerne i det nye år. Generelt er jeg positivt overrasket over hvor højt det tekniske niveau i Danmark er. Ved DM så vi taekwondo af høj, høj teknisk klasse og det er voldsomt inspirerende at være tilskuer til.
I Chung Un har vi talentmassen til at være med i kampen om medaljer. Klik på linket herunder for at læse om hvad der skal ske i 2009.
Hvordan kommer vi videre?
[singlepic=940,320,240,,left]I de første par stævner var det utroligt frustrerende, at skulle indrette sig efter WTF reglerne, men efterhånden som vi har vænnet os til dem, kan vi også se fordelene. Det er langt nemmere at bedømme/sammenligne hver enkelt handling, så det er objektive kriterier, der lægges til grund for bedømmelserne, frem for mere subjektive vurderinger. Når først vi har fået reglerne helt ind på rygmarven, så rykker vi også et par trin frem på ranglisterne.
Hvordan kommer vi så videre? For det første skulle vi gerne have flere deltagere med til stævnerne. Vi har rigtig mange gode teknikere i klubben og de fleste vil nemt kunne tilegne sig WTF reglerne. Det kræver blot at man kommer til tekniktræning et par gange, så skal de nok blive lært.
Fællestræning aftalt med Skive og Vejle
Herudover er vi inviteret til en fællestræning med Skive og Vejle. Skive blev for andet år i træk mest vindende klub, og i Vejle har de flere deltagere på talentholdet og landsholdet, så de har masser at give af.
Bodo Von Münchov, der tidligere har trænet i Chung Un, har også været forbi og undervise os og han har lovet at komme forbi igen senere. Han har også meget at give af bl.a. fra sin tid på landsholdet. I det hele taget er der en positiv holdning fra de fleste klubber og de er alle klar med gode råd og hjælp til os, der står som nybegyndere ved stævnerne.
Endelig deltager jeg selv på næste dommerkursus, så jeg også får reglerne helt ind under huden.
[singlepic=941,320,240,,]
Stævnekalenderen for resten af 2009 ser således ud:
4. april Talent/teknik i Skanderborg
23. maj Åben DM i Kolding
5. september Talent/teknik i Brande
3. oktober JM i Skive
14. november Skandinavian Open i Horsens
28. november DM i Risskov
Planen er at vi gerne skulle deltage i alle stævner!!
Til stævnet i Skanderborg er det mit mål, at Chung Un stiller med mindst 10 kæmpere. Derfor har du den mindste interesse i at forsøge med taeguk stævner, så mød op til træningen.
Træning med fokus på teknik
[singlepic=689,320,240,,]Træningen er ikke hård overhovedet. I stedet finpudser vi hver eneste detalje, så selvom man ikke ønsker at deltage i stævner, er der rig mulighed for at få forbedret sin teknik.
Træningen bliver tilpasset efter hvem der møder op og er det specielle teknikker man gerne vil have finpudset, så er der også tid til det.
Som udgangspunkt er det nødvendigt, at man kender de taeguk’er man bliver trænet i, så vi lærer ikke nye taeguk’er under træningen, men også her kan vi gøre undtagelser, afhængig af hvem der er mødt op til træning.
Vi er allerede i gang med træningen til Skanderborg stævnet. Alle der har interesse i at deltage i stævnet i Skanderborg skal helst møde op til tekniktræning alle søndage mellem 14 og 15, da vi brugen timen til at gennemgå reglerne og de forskelle, der er mellem normale taeguks og stævne-taeguks.
Talentmassen har vi allerede i klubben – vær med!
Der er masse af gode teknikere i klubben, og mange vil kunne gøre sig gældende ved stævner, så mød op og prøv en ny og anderledes måde at være til stævne på. Og jeg kan godt garantere for at adrenalinet pumper lige så meget til teknikstævner som til kampstævner, så det skal ikke være manglende spænding, der skal afholde dig fra at deltage.
Og til sidst: Vi træner grundteknik, grundteknik og grundteknik, så er er ingen der tager skade af at deltage i træningen, selvom man vælger ikke at tage med til stævner.
Carsten