Kampsport i Sønderborg – prøv taekwondo i Chung Un

Tænder du på kampsport, og vil du lære effektive teknikker til selvforsvar, så er taekwondo i Chung Un helt sikkert noget for dig. Det er helt sikkert. Og helt sikkert sjovt.

Lige nu optager Chung Un taekwondo nye medlemmer, som har lyst til at prøve kræfter med en kampsport, som giver kondition og selvtillid. Eneste krav er, at du er mindst 8 år gammel og kan lide at bevæge dig.

Træn den første måned gratis og se om det er noget for dig. Vi starter op mandag d. 12 augustSe vores øvrige træningstider her.

Læs mere om hvordan du kommer i gang med taekwondo her.

 

11 medaljer til Chung Un Taekwondo klub

Chung Un’s taekwondokæmpere gjorde flot figur til weekendens stævne i Århus

I lørdags indbød Århus idrætsforening og Dansk Taekwondo Forbund ind til et særdeles velbesøgt teknik/ kampstævne med over 200 begynder- og talent kampe fordelt på 2 haller. I den ene hal afviklede man teknik stævne og i den anden hal var der fuld aktivitet på 3 kampbaner. Begge haller var præget af høj intensitet og entusiasme fra de mange deltagere og tilskuere.

Chung Un stillede op med i alt 18 kæmpere, som havde forberedt sig godt og mødte op med god form og stor kampgejst. Efter endt stævne kunne deltagerne gøre flot status over dagens resultater, som på kampsiden blev til:

3 guld-, 3 sølv- og 3 bronzemedaljer

  • Guldmedaljerne gik til: Veronica Vest, Victoria Vest og Emma Fogtmann.
  • Sølvmedaljerne gik til: Simon Spielmann, Sara Rasmussen og Kenneth Christiansen
  • Bronzemedaljerne gik til: Alexander Dolin, Carl Johan Belchner og Lærke Mikkelsen

På tekniksiden blev det til:

2 sølvmedaljer, som begge gik til Jacob Borchert i henholdsvis disciplinerne ”mix synkron” og ”individuel”.

Foruden de mange medaljer, var der mange kæmpere som kæmpede nogle gode kampe med rigtig flotte resultater. Den store seriøsitet og det høje træningsniveau gør at Chung Un er klar til kommende stævner hen over sommeren såsom DM og Scandianavian Open.

Sådan kommer du i gang med taekwondo og selvforsvar i Sønderborg.

Chung Un Taekwondo i Sønderborg optager lige nu nye medlemmer. Hvis du bor i Sønderborg eller andre steder på Als og har lyst til at komme i form, samtidig med at du lærer effektive selvforsvarsteknikker, så se her, hvordan du kommer i gang med taekwondo.

Har du lyst til at prøve en ny sport, som både giver selvtillid, styrke, kondition og praktiske værktøjer til selvforsvar? Så er taekwondo sikkert noget for dig.

Træn taekwondo gratis den første måned
I august og september  åbner vi vores træningslokaler for alle, der har lyst til at prøve taekwondo – uanset alder. Her får du mulighed for at træne med, ovenikøbet gratis den første måned, før du beslutter dig for at blive medlem. Vi træner på følgende tidspunkter:!

  • Børn (8-10 år) tirs/tors 18-19
  • Junior (11-14) man/ons 18-19
  • Voksen (15+) man/ons 19-20

Læs resten

Sommerafslutning 2012 !

Så er det tid til sommerferie, og igen i år holder Chung Un sommerafslutning for alle klubbens medlemmer og deres familie.

Hvor og hvornår
Stranden ved enden af Grundtvigs Alle (Skydestranden), torsdag den 14. Juni klokken 18.00.

Forplejning og pris
Igen i år vil klubben stå for sodavand og pølser m.m. Der vil blandt andet være aktiviteter for børnene.

  • Prisen er 25 kr. per mand, som betales ved ankomst.

Husk badetøj
Vi satser på godt vejr, så tag badetøj med!

Hvis det skulle gå hen og blive dårligt vejr, vil vi holde afslutningen i klubbens lokaler.

Dette varsles 2 dage forinden her på hjemmesiden.

Påsken er slut – nu skal der trænes til gradueringen d. 2. maj.

Tirsdag, d.10. april starter træningen igen. 

Hvis du gerne vil være klar til gradueringen den 2. maj, så er det nu, at du skal bruge ekstra tid og energi på at øve grundteknik og taegeuk – også derhjemme. Det kan lyde lidt hårdt, men hvis ikke du kan dine ting, får du ikke lov til at komme op. Er der noget, du er i tvivl om, står klubbens trænere klar med hjælp og vejledning.

Husk, at vi stadig optager nye medlemmer, så hvis du kender nogen, der kunne tænke sig at prøve taekwondo, så tag dem med, når vi går i gang igen.