Husk at tilmelde dig til hyttetur

hytte

Chung Un tager på hyttetur d. 25. oktober. Hvis ikke du har tilmeldt dig endnu, er der stadig tid. Turen er for alle klubbens medlemmer såvel små som store. Det bliver rigtig sjovt.

  • Sted: Troldhøj, Nørreskoven
  • Tidspunkt 25. oktober kl, 17 – 26. oktober kl. 11
  • Pris: 50,-
  • Seneste tilmelding: 10. oktober ved indbetaling af 50,- på klubbens konto: 8010 0001782979. Tekst: ‘hyttetur’ og medlemmets navn.

Download seddel til opslagstavlen

Påsken er slut – nu skal der trænes til gradueringen d. 2. maj.

Tirsdag, d.10. april starter træningen igen. 

Hvis du gerne vil være klar til gradueringen den 2. maj, så er det nu, at du skal bruge ekstra tid og energi på at øve grundteknik og taegeuk – også derhjemme. Det kan lyde lidt hårdt, men hvis ikke du kan dine ting, får du ikke lov til at komme op. Er der noget, du er i tvivl om, står klubbens trænere klar med hjælp og vejledning.

Husk, at vi stadig optager nye medlemmer, så hvis du kender nogen, der kunne tænke sig at prøve taekwondo, så tag dem med, når vi går i gang igen.

Chung Un Taekwondo kåret som årets forening

aarets forening taekwondo

Lørdagens kommunale fejring af mestre i 2009 fik en uventet, men ikke mindre dejlig afslutning, da Chung Un Taekwondo, ud over at glæde sig over sine fire mestre, blev kåret som årets forening i Sønderborg kommune.

Borgmester Aase Nyegaard fremhævede taekwondoklubbens evne til at skabe et godt miljø for medlemmerne, viljen til at stille krav og forvente disciplin i den daglige træning. Derudover var der også ros til de mange frivillige træner- og lederkræfter, der er en vigtig forudsætning for, at en klub kan være et stærkt tilbud for både bredden og eliten.

Sammen med kåringen blev Chung Un Taekwondo også belønnet med 5.000 kr., som vil blive brugt på at styrke klubbens daglige arbejde for udøvere af taekwondo på alle niveauer. På billedet ses Chung Uns formand Allan Paulsen få overrakt prisen af Aase Nygaard.

Nedenfor ses hele Chung Un taekwondo delagationen foran Hotel Comwell.

Chung Un optager nye medlemmer. Træn taekwondo gratis den første måned

Taekwondoklubben Chung Un optager lige nu nye medlemmer. Så har du lyst til at se, om taekwondo er noget for dig, prøv at kigge forbi vores klublokaler på Sjællandsgade og træn med.

Vidste du iøvrigt, at Taekwondo er  meget mere end at slå brædder over og sparke ting i stykker? I Chung Un handler det lige så meget om praktisk selvforsvar, konditionstræning og godt kammeratskab, som alle kan få noget godt ud af. Af samme årsag er man aldrig for gammel til at begynde. Du behøver nemlig ikke være smidig som en elastik, for at kunne være med.

Vores dygtige trænere står klar til at byde dig velkommen og sørge for, at du kommer godt i gang.

Hvis du allerede går til taekwondo og kender nogen, der kunne tænke sig at prøve, så tag dem bare med. Vi skal nok sørge for at de får det sjovt!

  • Er du mellem 8-13 år kan du træne med tirsdage og torsdage fra 18-19
  • Er du over 14, så kig forbi mandage og onsdage fra 19-20

Se hvor vi bor her

Træningen starter nu – også for nye medlemmer!

Sommerferien er slut, og dermed begynder taekwondotræningen igen.  Alle hold træner på de sædvanlige tidspunkter, første gang mandag d. 10 august:

Voksne mandag og onsdag kl. 19-20
Børn begyndere (ca. 8-12 år) tirsdag og torsdag kl. 18-19.15
Børn fortsættere (ca. 12-14 år) mandag og onsdag kl. 18-19
Kamp søndag kl. 12.30-14.00
Teknik søndag kl. 14-15


Nye medlemmer
Som altid vil vi meget gerne byde nye medlemmer velkommen i klubben.  Hvis du er nysgerrig efter at prøve at se, om taekwondo er noget for dig, så kig forbi til den træning, der passer til dig. Her kan du – eller dine forældre – få lejlighed til at se klubbens lokaler på Sjællandsgade 24 i Sønderborg og møde nogle af klubbens trænere og bestyrelsesmedlemmer. Første måneds træning er gratis.

Læs resten