Så er der juleferie!

Juleafslutning i Chung Un, 2011

Efter et travlt efterår takker vi af for i år og ønsker alle vores medlemmer samt deres familier en glædelig jul og et rigtig godt nytår. Dette betyder også, at alle hold holder fri fra træningen, indtil efter nytår.

  • Træningen starter igen onsdag den 4 januar 2012

Juleafslutning
Også i år markerede vi afslutningen på året ved julafslutningen, hvor de cirka 80 fremmødte brugte et par timer sammen med opvisninger fra børne- og juniorholdene. Julemanden kiggede også forbi og måtte forsvare sig mod et par hidsige sortbælter.

Det var også her, at årets flidspokaler blev uddelt et et medlem fra hver af klubbens tre hold. I år blev pokalerne overrakt til

  • Martin Chung fra begynderholdet, som allerede nu udviser en rigtig god indstilling til sporten og er med til at trække andre med sig og skabe en god stemning på holdet.
  • Lærke Mikkelsen fra juniorholdet, som er flittig, hårdtarbejdende, altid smilende og udvikler sig konstant.
  • Mikkel Iversen fra seniorholdet, som igen i år har vist sig som en utrættelig kæmper i rivende udvikling, der giver 100% i træningen og på trods af sine kun 15 år er med til at løfte stemningen på holdet.

I galleriet kan du se billeder fra det velbesøgte arrangement, hvor du blandt andet kan se Martin og Mikkel med deres pokaler. Lærke kunne desværre ikke være til stede, men fik overrakt sin pokal hjemme efter aftenens arrangement.

Taegeuk Il Jang i vand – kan man det?

sonderborg-taekwondo-chung-un-sommerafslutning09-69

Det korte svar er naturligvis ja. Til Taekwondoklubben Chung Uns sommerfest blev det også bevist, da klubbens medlemmer og deres familier tilbragte et par hyggelige timer ved stranden, for at markere afslutningen på en fin forårssæson. Samtidig havde vi en mand op i et træ for at indfange en nymfeparakit.

I løbet af et par hyggelige tidlige aftentimer blev der grillet, afholdt et helt særligt orienteringsløb med taekwondo som tema og bevist, at taekwondo også kan dyrkes i vand.

Vi sagde også på gensyn og tak for hjælpen til en af vores erfarne og dygtige trænere for ungdomsholdet, Sille Hellesøe, der nu rejser fra byen for at uddanne sig inden for HR og administration på Velux i Lindved. Samtidig blev Peter Stewart introduceret som ny træner til efteråret.

Nu holder vi sommerferie til d. 10. august.

Billeder fra dagen har vi også. Se dem her – og god sommer:

[nggallery id=18]

Taekwondo-opvisning i Føtex i Sønderborg

Den 12. juni gav nogle af Chung Uns kæmpere en flot opvnisning af taekwondo, selvforsvar og kamp i forbindelse med Markedsdage i Sønderborg. Børn og voksne gav eksempler på, hvad taekwondo kan bruges til, til stor underholdning for de handlende i Føtex.

Blandt andet blev talrige træbræt ødelagte med stor præcision, et æble blev sparket i småstykker og en kokosnød fik et håndkantslag, den aldrig glemmer.

Her er et galleri med billeder fra dagen.

[nggallery id=17]