Én guld og én bronze, var hvad alt det blev til, ved denne weekends begynderstævne. Stævnet blev afholdt i Munkbohallen i Munkebo. Der blev kæmpet 250 kampe på 4 baner og det blev derfor en lang dag for Chung-Un’s ”Fighting Team”
Skrevet af Rasmus Hvingelby
Lørdag morgen klokken 6, blev der fyldt 2 biler med kampveste, tasker, sekundanter, kæmpere og forældre. Den lidt søvndrukne flok var nu klar til at køre mod Fyns land, rettere sagt Munkbo. Kampholdet bestod af kæmperne: Camilla Petersen, Jeppe Jonstrup, Kasper Bjørngård, Kenneth Christiansen, Lasse Ljungstøm og Mathias Backman – alle klar til kamp. Og derudover holdlederne: Jakob Frins Petersen og Rasmus Hvingelby.
Efter at have fundet sig til rette i Munkebohallen skulle den første kamp kæmpes. Kampene var 2*2 minutter lange, og der var delt op i puljer så alle kæmpere blev sikret mere end en kamp. Klik videre og læs mere om de enkeltes kampe.
Ikke Jeppes bedste dag
Dette blev dog en kortere oplevelse da Jeppe blev diskvalificeret efter et spark i hovedet mod sin modstander, der dog var et hoved mindre end Jeppe. Da Jeppe i anden kamp igen blev diskvalificeret for spark mod hovedet, brændte han efter en ordentlig kamp. Dette fik han lov til i sin tredje kamp, hvor han kæmpede en flot kamp med overblik. Dog mistede han hovedet i 5 sekunder, og dette var desværre nok til at modstanderen vandt 6-4 over Jeppe.
Flot indsats fra Kenneth
Kenneth, der kæmpede sit andet stævne, vandt sin første kamp med overlegenhed .Denne kamp blev vundet på teknisk knock out da modstanderen modtog en velplaceret baldum-chagi i maven, der efter god dwit-chagi, tvang sekundanten til at smide håndklædet. I Kenneths næste kamp mødte modstanderen ikke og Kenneth vandt uden kamp. ”Flot kæmpet Kenneth” blev der råbt fra tilskuerne. Kenneths sidste kamp var et tæt opgør der endte i 10-8 til modstanderens fordel, og dette udelukkede forhåbninger om en medalje.
Camilla gjorde kort proces
Camilla var som altid vild efter sejr, og havde til forskel fra de andre kun to kampe på vejen til guldet. Camilla vandt første kamp overlegent 11-5 og anden kamp 11-6. Dermed sikrede hun sig en guldmedalje.
Lasse kæmpede bravt
Lasse var ivrig efter at komme ud at kæmpe og kæmpede en spændende første kamp. Lasse reducerede i de sidste sekunder til uafgjort. Derved blev der kæmpet en 3. runde uden point, og dommerne skulle afgøre hvem der var vinder. Dette blev desværre ikke Lasse. I sin anden kamp mødte Lasse en dygtig modstander og tabte 11-4. Den sidste kamp foregik mod en kæmper med en ”kick-bokser”-stil der havde tendens til at ramme andre steder end vesten. Lasse tabte denne kamp 5-4.
Kasper startede godt, men så kom en hånd i vejen
Debutanten Kasper var en smule nervøs for sin første kamp. Dette havde han dog ingen grund til. Kampen blev styret af Kasper der vandt hele 7-3. I sin næste kamp kom Kasper mod en akavet modstander, og dette endte med et hårdt spark mod Kaspers håndled. Kasper blev derefter kørt til hospitalet. Ærgerlig debut for Kasper. Kasper endte dog på en 3. plads.
Mathias med selvtillid
”Jeg vinder 10-0” var udmeldingen fra Mathias til den første kamp. Dette holdte ikke helt stik da det blev til 10-2 mod en modstander der var et hoved mindre. De første 3 point blev scoret på 10 sekunder af Mathias. I den anden kamp fik Mathias en mere værdig modstander. Denne kamp blev ført af modstanderen, og forsøget på en reducering var forgæves. 7-4 til modstanderen.
I sin sidste kamp fik Mathias opfyldt sin forudsigelse, med en sejt på 10-0 efter 1 minuts kamp.
Alt i alt en spændende dag, dog uden alt for mange medaljer.
Resultater:
Mathias: 2 vundet, 1 tabt.
Kasper: 1 vundet, 1 tabt.
Jeppe: 3 tabt.
Kenneth: 2 vundet, 1 tabt.
Camilla: 2 vundet.
Lasse: 3 tabt.
Tillykke