Sommerferie!

Efter en veloverstået sommerafslutning er det nu tid til at slappe (lidt) af fra taekwondo, holde ferie og samle kræfter til en ny sæson. Dog fortsætter seniorholdet med at træne måneden ud, ligesom der også er søndagstræninger, hvor især vores kommende taekwondoopvisning kommer til at fylde en del. Kontakt Dennis, hvis du har spørgsmål. Første træning efter ferien er torsdag d. 11. august.

Allerede nu kan vi afsløre, at efteråret kommer til at byde på en masse forskellige aktiviteter: opvisning til kulturnat, klubmesterskaber og en større dangraduering, hvor en større flok enten skal op til alt fra 1.-4. dan – og meget mere.

Vi optager naturligvis nye medlemmer, som fra begyndelsen af august kan prøve kræfter med taekwondo i en måned gratis. Så tag en kammerat med og lad dem mærke på egen krop, hvor sjov vores sport er.

Hold øje med hjemmesiden, hvor vi vil løbende informere om efterårets aktiviteter.

Tak til Mogens Mikkelsen for filmklippet, som beviser, at man sagtens kan lave taekwondo i vand.

 

En tanke om “Sommerferie!

  1. Haha Peter “kameramand” Stewart 😛 Det er lige om at kigge udenfor kameraet 😛 haha 😀

Der er lukket for kommentarer.