Små successer tæller også. En historie fra DM

Jacob Vahlun og Oliver Stewart var Chung-Uns repræsentanter ved lørdagens DM i teknik, der blev afholdt i Gladsaxe. Desværre blev det ikke til medaljer, men begge drenge nåede nogle af deres mål og var godt tilfredse med deres resultater.

Jacob nåede sit mål
For Jacob handlede det primært om ikke at slutte sidst i sin 10-mands gruppe. Konkurrenterne var stærke, og Jacob var klar over, at det nok ikke blev til medaljer. Første poomsae var Koryo, som Jacob gik rigtig fint, men  var desværre ikke helt nok til at gå videre til finalen. Til gengæld sluttede han på 9.-pladsen, og dermed næstsidst, men målet var nået.

Lige ved og næsten til Oliver
Oliver stod umiddelbart med de største chancer for at få medaljer, og efter den indledende runde lå han på 2.-pladsen, et godt stykke foran nr. 3, og var klar til finalen, hvor alle skulle gå taegeuk 4 og 6. Med en samlet score på 13,9 lå han længe til en sølvmedalje, men måtte se sig slutte på en delt 3.-plads. Da dommerne kiggede nærmere på de enkelte karaketerer viste det sig, at Oliver lå 0,1 point efter sin modstander på stilkarakteren. Dermed sluttede han lige udenfor medlaljerne på 4.-pladsen.

Men også her var et par af målene nået. Han gik videre til finalen og han slog dem, han tabte til ved JM i Århus. Så alt i alt var han godt tilfreds, men næste gang vil han have medaljer, siger han.

En tanke om “Små successer tæller også. En historie fra DM

Der er lukket for kommentarer.