Rasmus og Thomas takker af

Efter at have dyrket taekwondo i Chung Un fra barnsben, aftjent deres ’værnepligt’ som trænere og bestyrelsesmedlemmer tager Rasmus Hvingelby (tv) og Thomas Dahl (th) nu fat på næste kapitel i deres liv. De kommende år kommer til at handle om uddannelse og mange oplevelser i henholdsvis København og Aarhus, hvor de nu skal studere.

Fra klubben vil vi gerne takke både Rasmus og Thomas for deres store arbejde i klubben og ønske dem held og lykke i fremtiden. Thomas har i øvrigt oplyst, at han stadig vil stille op for Chung Un, når han tager til kampstævner. Et flot træk – tak for det!

 

En tanke om “Rasmus og Thomas takker af

  1. Som forældre til Rasmus vil vi i denne situation gerne takke klubben Chung Un for at have præget vores søn i mange positive retninger siden han som 9-årig startede op. Han er modnet meget i takt med de mange udfordringer klubben har tildelt ham gennem tiden. Vi som forældre har fundet det interessant og fornøjeligt at følge klubbens gang og virke fra sidelinien. Til sidst men ikke mindst har det været os en glæde, at vi har haft indflydelse på at klubben i år 2010 blev kåret som: “Årets Forening”. Held og lykke i klubben fremover Venligst Dorit Stig Hvingelby og Palle Hvingelby

Der er lukket for kommentarer.