Kæmpe galleri fra lørdagens klubmesterskaber

En kæmpe tak til alle der var med til gøre dagen sjov og underholdende. Og ikke mindst tillykke til medaljetagerne i de tre grupper, og ikke mindst Andreas Hjortnæs, Victoria Vest og Niels Chr. Warming, der hhv. vandt børnegruppen, juniorgruppen og voksengruppen, samt Mitzi, der fik pokalen for at være dagens fighter.

Der blev i den grad gået til stålet, og det var særligt imponerende at se, hvordan de mindste deltagere kæmpede sig igennem knubs, slag og blå mærker. Se masser af billeder her

[nggallery id=40]

Sommerafslutning

Sommerafslutning 2013
Vi nærmer os sommerferien og vil derfor igen i år invitere medlemmer og deres familie til årets sommerafslutning.

I år afholder vi Sommerafslutningen i klubbens lokaler, hvor vi i forbindelse med en forhåbentlig vellykket gradueringsdag vil afslutte dagen og byde sommeren velkommen med blandt andet sodavand, pølser og brød.
Det er Lørdag d. 15 juni
Kl. 15.00
I klubbens lokaler
25kr per mand
 Tag gerne et tæppe med, så I kan side udenfor hvis det er godt vejr 
Træningen starter igen d. 12. August
Ved spørgsmål kontakt Johannes tlf.: 29626497
Tilmeldingsseddel: (afleveres i tilmeldingskassen eller træneren)
Navn: .
Antal Voksne: .
Antal Børn: .

Ekstra pensumtræning for børneholdet

Der er ekstra pensumtræning for børneholdet hver fredag fra 18.00 til 19.00 frem til gradueringen den 15. juni.

  • Fredag den 31. maj træner: Ingolf
  • Fredag den 7. juni træner: Mikkel
  • Fredag den 14. juni træner: Ingolf

For spørgsmål eller lignende kontakt Ingolf på tlf. 6163 5500 eller Mikkel tlf. 2874 3505.

Klubmesterskab 2013. Tilmeld dig nu!

Igen i år afholder Chung Un klubstævne med konkurrencer inden for de forskellige elementer inden for taekwondo.

  • Stævnet finder sted lørdag d. 8. juni  kl. 10:00 i klubbens lokaler.

Her får du mulighed for at vise dine færdigheder; dels over dine klubkammerater, dels over for et dommerpanel, som vil give point efter hver konkurrence. Den der slutter med det højeste antal point vinder.

Konkurrencerne foregår sådan, at alle deltagere bliver delt op i hold, ud fra deres alder og bæltefarve. På den måde sikrer vi, at alle i de respektive grupper er på samme niveau, når der efterfølgende skal dystes inden for:

  • Taegeuk

  • Etskridtshandlinger

  • Kamp

Læs mere om, hvad dommerne vil lægge vægt på i regelsættet for stævnet.

Du kan også finde vejledningen på opslagstavlen i klubben.

Der vil være præmier til de tre bedste på hvert hold (begynder, junior og senior) samt en masse ekstragevinster for ‘god indsats’, bedste ‘do’, og hvad vi ellers kan finde på.

Tilmeld dig nu på sedlen, der hænger på tavlen i klubben. Deltagelse er gratis.

11 medaljer til Chung Un Taekwondo klub

Chung Un’s taekwondokæmpere gjorde flot figur til weekendens stævne i Århus

I lørdags indbød Århus idrætsforening og Dansk Taekwondo Forbund ind til et særdeles velbesøgt teknik/ kampstævne med over 200 begynder- og talent kampe fordelt på 2 haller. I den ene hal afviklede man teknik stævne og i den anden hal var der fuld aktivitet på 3 kampbaner. Begge haller var præget af høj intensitet og entusiasme fra de mange deltagere og tilskuere.

Chung Un stillede op med i alt 18 kæmpere, som havde forberedt sig godt og mødte op med god form og stor kampgejst. Efter endt stævne kunne deltagerne gøre flot status over dagens resultater, som på kampsiden blev til:

3 guld-, 3 sølv- og 3 bronzemedaljer

  • Guldmedaljerne gik til: Veronica Vest, Victoria Vest og Emma Fogtmann.
  • Sølvmedaljerne gik til: Simon Spielmann, Sara Rasmussen og Kenneth Christiansen
  • Bronzemedaljerne gik til: Alexander Dolin, Carl Johan Belchner og Lærke Mikkelsen

På tekniksiden blev det til:

2 sølvmedaljer, som begge gik til Jacob Borchert i henholdsvis disciplinerne ”mix synkron” og ”individuel”.

Foruden de mange medaljer, var der mange kæmpere som kæmpede nogle gode kampe med rigtig flotte resultater. Den store seriøsitet og det høje træningsniveau gør at Chung Un er klar til kommende stævner hen over sommeren såsom DM og Scandianavian Open.