DM i teknik blev desværre ikke den succes som Chung Uns teknikhold har håbet på. Med en 4.-plads til Carsten, en 6.-plads til Oliver, og en 7.-plads til Jacob var skuffelsen stor efter resultater, der både overraskede og forvirrede.

Jacob slutter næstsidst
Først på gulvet var Jacob. Efter flere stævner, hvor han har sluttet i top og ovenikøbet blevet tildelt særpræmier for bedste taegeuk, blandt andet til JM i Skive, var ambitionen en guldmedalje. Men i dag ville dommerne det anderledes, og Jacob måtte se sig slutte på 7.-pladsen. Skuffelsen stod malet i hans ansigt, da det gik op for ham, at han var blevet bedømt på andre præmisser end normalt. Og helt andre præmisser end dem som Danmarks talenthold i teknik træner efter. Frustrerende.

Olivers skuffelse
Dernæst var det Olivers tur. Som jysk og skandinavisk mester var han klar til at kæmpe med om medaljerne, og han vidste at det var muligt, da han allerede havde slået alle sine konkurrenter i løbet af året. I hvert fald indtil sjettepladsen var en kendsgerning. Han gik en par rigtig pæne taegeuks, men ligesom Jacob var han pludselig langt fra førstepladsen, da pointene blev givet. Ikke nok med at han selv var overrasket, så var nogle af hans konkurrenter heller ikke helt med på, hvordan han kunne slutte så langt nede.

Carsten gik forkert
Teknikstævner er hårde rent mentalt, idet hver deltager kun har den ene chance på banen. Derfor spiller det mentale inde som et meget vigtigt element, og efter Jacobs skuffelse var hans far både skuffet og frustreret over dagens forløb. Måske var det derfor, at hans koncentration svigtede i en af de serier, han skulle gå. Fejlen blev dyr, og Carsten måtte se sig henvist til sidstepladsen i sin gruppe på fire mand.

Bedre formidling af teknikregler til klubberne ønskes
Nu skal det ikke opfattes sådan, at vi kun klynker,  når vi taber. Vi er nødt til at stole på, at dommerne gør deres bedste, og at der kan ske fejl, som gør at nogle folk vinder og andre taber. Nogle gange vil man have heldet med sig – andre gang går det ikke så godt. På den måde er alle ligestillede, og det er derfor til at leve med. Og når skuffelsen har lagt sig hos vores teknikudøvere, kommer de sikkert igen som man skal som gode sportsfolk og konkurrencemennesker. Men kan vi også se en bestemt tendens inden for teknikområdet, som giver nogle et fortrin over andre.

I løbet af de sidste par år, hvor vi har været med til stævner, er det blevet tydeligt, at ikke alle har samme kendskab til hvornår og hvordan reglerne for teknikstævner bliver ændret. Det gælder ikke kun os her i Sønderborg, efter at have talt med udøvere fra andre klubber, er det tydeligt, at der er et  bredere behov.

Umiddelbart er det til at leve med at reglerne ændres fra gang til gang. Men det er utilfredsstillende, at kun nogle få i Dansk Taekwondo Forbund ved det. De klubber, der har udøvere på landsholdet har en stor fordel i forhold til de andre, idet regelændringer hurtigere kan formidles internt i netop disse klubber. Desværre kommer denne information ikke så let ud til forbundets øvrige klubber, som derfor har sværere ved at træne og deltage i stævner på lige vilkår. Er det for meget at ønske at de, der har viden, deler det med de andre lidt mere end i dag?