Information om graduering

Den 2. maj kl. 18:00 afholder Chung Un graduering. Denne gang har trænerne hovedsageligt indstillet hvidbælter og gulsnipper, som vi skønner har et tilpas niveau, for at kunne få en god oplevelse med gradueringen. Hvis du skal op, så husk at møde ind i god tid, så du kan nå at betale for gradueringen og begynde at varme lidt op. Der vil være folk i klubben fra ca. 17:30. 

Særligt for juniorholdet
Op til denne graduering har vi desværre måttet skuffe en række juniorer, der så småt er begyndt at nærme sig de højere bæltegrader. Selvom disse især grøn- og blåbælter har trænet og flyttet sig meget i en positiv retning, har trænerne (Allan og Peter) skønnet, at de ikke er helt klare endnu. Jo højere en bæltegrad, man træner til, desto større krav stilles der til kundskaberne der indgår i det pensum som bæltegraden kræver. Samtidig er det vigtigt for klubben, at alle medlemmer får så god oplevelse ud af gradueringen som mulig.

Ekstra graduering
Derfor har Allan og Peter aftalt at udskyde gradueringen for de juniorer, der ikke har nået at blive klare til d. 2 maj, indtil den 6. juni kl. 18:00.

Træningen for disse unge vil fra nu af og den næste måned frem være særligt fokuseret på pensum. Derfor vil trænerne også tilbyde  en række ekstratræninger, hvor de unge får mulighed for at få de sidste detaljer på plads. Hold øje med hjemmesiden og tavlen i klubben, hvor vi vil offentliggøre dato og tidspunkt.

…men det kræver arbejde
Vi er nødt til at understrege, at vi ikke kan garantere, at de alle er parate til den tid. Det handler nemlig i høj grad om de unges egen motivation og arbejdsindsats. Og er den på plads, vil det være os den største fornøjelse at lade dem tage næste skridt mod det sorte bælte.