Fællestræning med udenbys gæster d. 2. maj

Lørdag d. 2. maj får Chung-Un besøg fra Ballerup og Hvalsø til en dag med masser af god træning og hygge. For at være med til træningen skal du mindst have blåt bælte (unge kæmpere er velkomne). Lerdueskydning og grill hos Allan er dog forebeholdt voksne.

Programmet for dagen ser sådan ud:

Kl.10.00 – 11.30 Træning ( John Willi )

Kl.11.30 – 13.00 Pause

Kl.13.00 – 14.15 Træning (Allan Paulsen )

Kl.15.00 – 17.00 Lerdueskydning

Kl.19.00 Grill ( Hos Allan )

Der hænger en tilmeldingsseddel på opslagstavlen uden for omklædningsrummene. Skriv dit navn på listen, hvis du har lyst til at være med.

Medaljeregn over teknikholdet

Børnekæmperne før det hele startede

Jeppe Jonstrup, Mikkel Iversen, Oliver Stewart og Jacob Vahlun er klar til kamp

Tre guld-, en sølv- og en bronzemedalje, og pokalen for dagens bedste taegeuk blandt børneudøverne. Chung-Uns teknikhold markerede sig stærkt ved weekendens teknikstævne i Skanderborg.

Jacob Vahlun, Jeppe Jonstrup, Mikkel Iversen, Oliver Stewart, Peter Stewart og holdets træner Carsten Borchert deltog i stævnet, som trak udøvere fra hele landet.

Medaljerne blev fordelt således:

  • Jakob Vahlun: Guld og pokalen for bedst udført taegeuk
  • Oliver Stewart: Guld
  • Carsten Borchert: Guld
  • Peter Stewart: Sølv
  • Mikkel Iversen: Bronze

Læs videre og se et lille galleri fra dagen.

Læs resten

Træning i påsken

Påskeferien står for døren, og derfor er næste uge træningsmæssigt ikke som den plejer:

  • Børneholdene, der træner mandage og onsdage fra 18-19 holder fri. God ferie. Næste træning er tirsdag d.14 april
  • Voksenholdet, der træner mandage og onsdage fra 19-20 træner som de plejer. Dog ikke 2. påskedag
  • Kampholdet træner både søndag d. 5. og 12. april fra 12.30-14
  • Teknikholdet holder ferie. Næste træning er 19. april kl.14

God påske!

Tre mand klar til DM

Thomas Dahl, Dennis Hafstrøm, Jacob Petersen, Rasmus Hvingelby fra Taekwondoklubben Chung-Un i Sønderborg deltog i DM kvalifikationsstævne i Vejle.

Thomas Dahl, Dennis Hafstrøm, Jacob Petersen og Rasmus Hvingelby
var Chung-Uns repræsentanter ved DM kvalifikationsstævne i Vejle

Vejle dannede i weekenden rammen om udtagelsesstævnet til Danmarksmesterskaberne i Taekwondo. Taekwondoklubben Chung-Un fra Sønderborg deltog med fire kæmpere. Tre er nu klar til DM.

I juniorklassen op til 68 kg deltog Thomas Dahl Lund og Jacob Frins Petersen. Efter en række tætte kampe sluttede Thomas på andenpladsen, og Jacob endte på tredjepladsen. Dertil vandt Thomas ekstra hæder ved også at vinde fighterpokalen for sin indsats. Begge kæmpere er klar til Danmarksmesterskaberne, der afholdes i Odense i april.

Ligeledes i juniorklassen op til 73 kg var klubben repræsenteret ved Rasmus Hvingelby, som gjorde god figur i en tæt gruppe. Med en femteplads sluttede han desværre ikke blandt de tre bedste, og kommer desværre ikke i kamp i Odense.

I seniorklassen stillede Chung-Un med Dennis Hafstrøm i klassen over 85 kilo. Her blev det til en  førsteplads, og dermed er han også klar til danmarksmesterskaberne.

Her får han imidlertid kamp til stregen, idet også den 36-årige kæmper Zakaria Asidah fra Rødovre har kvalificeret sig til finalerne. Zakaria Asidah har i mange år tilhørt den absolutte elite i taekwondo, både  herhjemme og i udlandet, og repræsenterede blandt andet Danmark under OL i Athen i 2004.