2 x guld og 1 bronze i Munkebo

Jacob Vahlun og Carsten Borchert repræsenterede Chung Un ved weekendens teknikstævne i Munkebo med stor success, hvor det blev til to guld- og en en bronzemedalje. Carsten fortæller her om turen til Fyn.

Lørdag den 6. februar deltog Jacob og Carsten i årets første teknikstævne i Munkebo. Stævnet var i første omgang programsat til at foregå i Skive, men de sprang fra og Munkebo meldte sig i sidste øjeblik. Der var derfor ikke så mange deltagere.

Jacob var meget opsat på, at få det skuffende resultat fra DM visket ud, så der var blevet trænet meget intensivt de sidste par uger.

Stævnet var Jacobs første som junior, og i hans gruppe var det ikke at mærke at tilslutningen ikke var så stor. Både den Danmarksmesteren i børnegruppen, Mads Fencker og i juniorgruppen Mathias Løvstad- Gebauer deltog Jacob’s gruppe. Jacob’s ambition var at vise at det var en fejl at han ikke blev dansk mester sidste år, så målet var at Mads skulle besejres, mens forventningen om også at vinde over Mathias, ikke var til stede.

Læs resten

Forsikring – har du styr på din?

[singlepic id=1303 w=320 h=240 float=]

Alle klubbens medlemmer er dækket af en ulykkesforsikring gennem Dansk Taekwondo Forbund. Hvordan er du dækket og hvad skal du gøre i forbindelse med skader som følge af taekwondo? Læs mere her.

Du er først dækket af taekwondoforbundets forsikring, når forbundet har registeret dig som medlem. Når du får din licens – det lille stykke papir, som skal ligge i dit taekwondopas – er du dækket. Licensen fornyes automatisk hvert år, og skal altid ligge i dit pas.

Policen kan du se her: http://taekwondo.dk/files/Forbund/Dokumenter_div/KollektivulykkesforsPolice2006.pdf. Kontakt Søren Paulsen eller Allan Paulsen, hvis ikke du har fået din licens endnu.

Har du spørgsmål vedrørende forsikring, kan du kontakte Allan Paulsen. Det er også Allan du skal tage fat i, hvis du under træning eller kamp rammes af en skade, som kræver kontakt til forsikringsselskabet.

Derudover er det en god ide selv at du selv kontakter dit forsikringsselskab, for at være helt sikker på, at du er dækket optimalt.

Graduering lørdag d. 21. november

Så er det tid til en ny omgang gradueringer. Denne gang foregår det:

lørdag d 21 november i klubbens lokaler på Sjællandsgade

  • Børn /voksne, 10. kup – 8. kup:  Kl. 13.00 – ca 14.30
  • Børn /voksne,  7 .kup – 1. kup: Kl. 14.30 – ca 15.30
  • Dangraduering,  Jakob Petersen 15.30 –

Kend dit pensum
For at kunne gå op skal du som udgangspunkt kunne dit pensum. Samtidig skal din træner have sagt god for at du deltager i gradueringen.

Er du i tvivl om hvad du skal kunne kan du finde pensum til dit næste bælte her

Læs resten

Skandinavisk mesterskab til Oliver

[singlepic id=1284 w=320 h=240 float=left]

Guld og bronze i teknikstævnet, og to sølvmedaljer i kampstævnet. Det var resultaterne efter lørdagens flotte indsatser til de skandinaviske mesterskaber i taekwondo, der blev afholdt i Horsens den 14. november. Her viste Chung Un igen, at talentmassen i klubben kan gøre sig gældende ved større mesterskaber, både inden for teknik og kamp.

Klubben sendte i alt 5 kæmpere til mesterskaberne, og alle havde store ambitioner med i tasken. Ikke mindst Oliver Stewart, der for nylig vandt JM i teknik i drengerækken op til 14 år og blåt bælte. Han var også den første, der skulle op mod modstandere fra Danmark og Tyskland. Med en slutscore på 7,050 sluttede han med et komfortabelt forspring til nummer to og tre, og dermed kunne han stige op på den øverste skammel som ny skandinavisk mester.

I drengerækken op til sort bælte deltog også Jacob Vahlun, der efter sine runder måtte se sig henvist til femtepladsen. Deltagerne i gruppen viste, at de kunne holde et højt niveau, hvilket også var synligt i pointene, men det var alligevel ikke nok i denne omgang for klubbens jyske mester i rækken.

[singlepic id=1285 w=320 h=240 float=left]

Carsten Borchert deltog i seniorrækken, og kunne efter sin indsats lade sige fejre med en flot bronzemedalje.

[singlepic id=1309 w=320 h=240 float=left]

Kampere gjorde god figur
[singlepic id=1292 w=320 h=240 float=left]
Sortbælterne Thomas Dahl og Rasmus Hvingelby var klubbens deltagere i kampstævnet. Thomas i seniorrækken under 68 kg, og Rasmus i gruppen op til 73 kg.

Begge kæmpere vandt deres første kamp, og her viste især Thomas flotte takter og indledte med en sikker sejr, efter at have ladt angreb på angreb regne over sin modstander, som i anden omgang kastede håndklædet i ringen. Rasmus fik også sin første sejr i en noget tættere kamp, der blev afgjort på sudden death. Begge kæmpere var nu klar til finalekampen i hver sin gruppe, og efter tætte kampe måtte de begge se sig henvist til andenpladsen, og dermed en trods alt tilfredsstillende sølv.

Se flere billeder i dette lille galleri fra dagen:

[nggallery id=19]

Bliv medlem – træn taekwondo gratis den første måned

Chung Un Taekwondo i Sønderborg optager nye medlemmer

I august og september åbner Chung Un Taekwondo igen for nye medlemmer. Kom og besøg os i vores lokaler på Sjællandsgade 24 i Sønderborg, og træn taekwondo gratis den første måned.

Som altid vil vi meget gerne byde nye medlemmer velkommen i  Chung Un Taekwondo.  Hvis du er nysgerrig efter at prøve at se, om taekwondo er noget for dig, så kig forbi og prøv taekwondo på din egen krop. Her kan du – eller dine forældre – også få lejlighed til at se klubbens lokaler på Sjællandsgade 24 i Sønderborg, og møde nogle af klubbens trænere og bestyrelsesmedlemmer. Første måneds træning er gratis.

Praktiske oplysninger

  • Nye medlemmer mellem 8-12 år kan træne med tirsdage og torsdage 18:00-19:15.
  • Er du over 12 år gammel, kan du prøve at træne med voksenholdet, der træner mandage og onsdage mellem kl. 19:00-20:00

Børneholdet, der træner mandag og onsdag mellem 18:00 og 19:00 er forbeholdt øvede. Dette hold et et oprykkerhold, som tager ikke imod helt nye udøvere, men har du allerede trænet i et par år, er du naturligvis velkommen her også.

Læs resten