To jyske mestre – og sølv til træneren

Jacob Vahlun og Oliver Stewart viser guldmedaljerne fra JM i teknik

Jacob Vahlun og Oliver Stewart fra taekwondoklubben Chung Un i Sønderborg gjorde rent bord i deres respektive grupper ved lørdagens jyske mesterskaber i teknik, som blev afholdt i Skive. Begge drenge har dermed kvalificeret sig til DM. Deres træner, Carsten Borchert, tog andenpladsen i sin gruppe og føjede en sølvmedalje til sin samling.

Sidste år stillede drengene også op, med det mål bare at kvalificere sig til DM. Denne gang havde de sat målet højere og gik begge efter guldmedalje.

Læs resten

Teknik cup i Brande

Guld til Jacob, Sølv til Oliver og Carsten, Bronze til Thea og godkendte præstationer til Mathias og Kenneth. Chung Un var med ved weekendens taekwondo teknikstævne i Brande og gjorde fin figur. Carsten Borchert fortæller her om dagens oplevelser.

Vækkeuret ringede 5,45. Op og have et par portioner havregryn, børste tænder og så af sted. Vi skulle mødes 6,45 i klubben. Oliver, Kenneth, Jacob og Mathias og jeg selv som chauffør. I Ragebøl samlede vi Thea op, og så var alle 6 klar til teknikstævne i Brande.

Kenneth lagde ud
Første mand i ilden var Kenneth. Det var Kenneths første stævne, men han har trænet flittigt op stævnet, og har i de sidste 3 uger haft en kæmpe fremgang, især indenfor stande og sektioner.

Det gik rigtig fint, og Kenneth fik rigtig fine bedømmelser. Et glemt ki-hap kostede lidt på placeringen, men det blev alligevel til en flot 6.plads. Lidt mere rutine, fortsat flid til træningen, rettelse af de ”banale” fejl, så er medaljerne også indenfor rækkevidde.

Læs resten

Teknikholdet træner igen

Teknik holdet starter træningen igen den 23. August kl. 14.00 – 15.00

Første teknik stævne er allerede den 5. september i Brande, hvorfor sidste tilmelding er den 19. August.

Hvis er du interesseret i at deltage i stævnet så skriv dig på en tilmeldingsseddel, som du kan finde i klubben.

Kravene til at deltage er nedgradueret en smule for børn (<14 år) og lavere graduerede (op til 5 kup), således at man som:

poomsae-oversigt


Træning
Der vil være 2 træninger inden stævnet, hvor der udelukkende fokuseres på hvilke regler der gælder specielt til poomsee stævner. Det forventes derfor at du kan de relevante taeguks inden træningen.  Har du brug for at få opfrisket eller lært taeguks inden, så sig til, så kører vi dem som ekstra træning.

Jeg vil opfordre alle der har den mindste interesse i, at prøve kræfter med teknik stævner til at deltage i stævnet i Brande.

Efter at have deltaget i kurser med landsholdet, samt dommer kursus i løbet af sommerferien har, vi efterhånden 100% styr på reglerne.  Selvom reglerne jævnligt justeres er godt garderet overfor overraskelser.

Jeg er sikker på at der er mange fra klubben der blot skal have lidt rutine, så kommer medaljerne også, så:

Husk sidste tilmelding senest onsdag den 19. august.

Deltagergebyr kr 200 afleveres til Jacob Vahlun eller Carsten Borchert senest den 19. August.

Bronze til Jacob Vahlun ved Danish Open

Jacob Vahlun vandt bronze ved Open DM i Kolding

Så kom det første teknikstævne, hvor der også skulle prøves kræfter med udlændingene. Over 200 deltagere fra 8 nationer gjorde Danish Open til et af de stærkeste teknikstævner i Europa. Far og søn, Jacob Vahlun og Carsten Borchert stillede op for Chung Un. Carsten fortæller om dagen.

Der var 4 udlændige, heriblandt den norske mester i Jacob’s gruppe. Målet var alligevel en medalje – og det lykkedes også, da han opnåede en flot bronzemedalje. Kun små marginaler fra 1. Pladsen, der gik til Patrick fra Rødovre, (som Jacob vandt over ved stævnet i Skanderborg).

Tillykke til Jacob, det var flot gået og resultatet af en ihærdig ”selv træning” gennem hele foråret.

Jeg deltog selv i gruppen 41-50 år og de fleste af deltagerne var 6. eller 7. dan og havde deltaget i utallige stævner de sidste 10-15 år. Med min manglende rutine, var målet derfor også bare at nå finalerunden og det blev lige og lige opnået med en 8.plads i indledende runde. Herefter var det slut, et par markante fejl i den første poomsee trak gevaldigt ned, og så hjalp det ikke at den næste blev gået til en fjerdeplads. Nr. 8 og sidst i finalen var hvad jeg kunne forvente, men alligevel ikke helt tilfredsstillende.

Læs resten