Dennis er tilbage efter en veloverstået ferie, og er klar til at køre kamptræning igen med start den 30. august. Tidspunktet er det samme som altid, nemlig søndage mellem 12.30 og 14.00. Mød op og få skærpet reaktionsevnen og konditionen. Det bliver ikke kedeligt.
Kategoriarkiv: Nyheder
VM i taekwondo
Fra den 9.-19. oktober afholdes VM i taekwondo i Ballerup Super Arena. Det er en helt unik mulighed for at se nogle af verdens bedste udøvere, og derfor går vi og arbejder på en tur til arrangemenet. Hold øje med hjemmesiden her for mere information. Læs mere om VM på Dansk Taekwondo Forbunds hjemmeside.
Hilsen fra sommercamp i Esbjerg
Mikkel, Mathias og Jeppe brugte lidt af deres sommerferie på taekwondo sommercamp i Esbjerg. Her følger en lille fortælling fra turen.
Her var vi i 4 dage, hvor vi overnattede i en campingvogn, som Mikkel og hans familie havde skaffet til lejligheden, og selv om vi er 3 selvstændige “herrer”, var det ok, at vores mødre overnattede på skift hos os. Vi skulle jo også have noget at spise.
Lejren har været “herre nice”. Masser af gode forskellige træninger, helt op til 3 pr. dag, med masser af super gode instruktører. Dette i alle genre af taekwondosporten.
Opvisning og shows, og mange andre idrætsaktiviteter som boksning, svømning osv., og alt sammen super velorganiseret.
Vi glæder os helt vildt til næste år, og synes, det ville være fedt, hvis vi ses.
Og til vores mødre: Tak for mad!
Fortæl din historie
Hvis du har oplevet noget sjovt med taekwondo, som du gerne vil dele med dine klubkammerater her på hjemmesiden, send en mail til peter@chung-un.dk.
Træningen starter nu – også for nye medlemmer!
Sommerferien er slut, og dermed begynder taekwondotræningen igen. Alle hold træner på de sædvanlige tidspunkter, første gang mandag d. 10 august:
Voksne | mandag og onsdag | kl. 19-20 |
Børn begyndere (ca. 8-12 år) | tirsdag og torsdag | kl. 18-19.15 |
Børn fortsættere (ca. 12-14 år) | mandag og onsdag | kl. 18-19 |
Kamp | søndag | kl. 12.30-14.00 |
Teknik | søndag | kl. 14-15 |
Nye medlemmer
Som altid vil vi meget gerne byde nye medlemmer velkommen i klubben. Hvis du er nysgerrig efter at prøve at se, om taekwondo er noget for dig, så kig forbi til den træning, der passer til dig. Her kan du – eller dine forældre – få lejlighed til at se klubbens lokaler på Sjællandsgade 24 i Sønderborg og møde nogle af klubbens trænere og bestyrelsesmedlemmer. Første måneds træning er gratis.
Sommerferie – afslutningsfest med taekwondo ved stranden
Så er det tid til sommerferie, og igen i år vil vi i Chung-Un holde en sommerafslutning for alle klubbens medlemmer og deres familier.
I år gør vi det lidt anderledes, så denne gang foregår afslutningsfesten her:
Mødestedet er stranden ved enden af Grundtvigs Alle
onsdag den 24. Juni klokken 18.00.
Som sædvanlig vil klubben stå for sodavand og pølser m.m. Der vil blandt andet være nogle aktiviteter for børnene og en opvisning. Vejrudsigten melder om godt vejr og 25 grader. Vandtemperaturen er et sted mellem 15 og 17 grader, så tag badetøj med – vinterbadere springer i, når det er væsentligt koldere!
De sidste træninger for holdene vil være:
Tirsdag/torsdags holdet Tirsdag den 23. juni
Mandag/onsdags holdet Mandag den 22. juni
Voksenholdet Fortsætter hele juni
Vi starter op igen efter børnenes sommerferie, hvor vi også tager nye medlemmer ind. Hold øje med hjemmesiden for mere information.