Forsikring – har du styr på din?

[singlepic id=1303 w=320 h=240 float=]

Alle klubbens medlemmer er dækket af en ulykkesforsikring gennem Dansk Taekwondo Forbund. Hvordan er du dækket og hvad skal du gøre i forbindelse med skader som følge af taekwondo? Læs mere her.

Du er først dækket af taekwondoforbundets forsikring, når forbundet har registeret dig som medlem. Når du får din licens – det lille stykke papir, som skal ligge i dit taekwondopas – er du dækket. Licensen fornyes automatisk hvert år, og skal altid ligge i dit pas.

Policen kan du se her: http://taekwondo.dk/files/Forbund/Dokumenter_div/KollektivulykkesforsPolice2006.pdf. Kontakt Søren Paulsen eller Allan Paulsen, hvis ikke du har fået din licens endnu.

Har du spørgsmål vedrørende forsikring, kan du kontakte Allan Paulsen. Det er også Allan du skal tage fat i, hvis du under træning eller kamp rammes af en skade, som kræver kontakt til forsikringsselskabet.

Derudover er det en god ide selv at du selv kontakter dit forsikringsselskab, for at være helt sikker på, at du er dækket optimalt.

Ingen DM medaljer til Chung Un

DM i teknik blev desværre ikke den succes som Chung Uns teknikhold har håbet på. Med en 4.-plads til Carsten, en 6.-plads til Oliver, og en 7.-plads til Jacob var skuffelsen stor efter resultater, der både overraskede og forvirrede.

Jacob slutter næstsidst
Først på gulvet var Jacob. Efter flere stævner, hvor han har sluttet i top og ovenikøbet blevet tildelt særpræmier for bedste taegeuk, blandt andet til JM i Skive, var ambitionen en guldmedalje. Men i dag ville dommerne det anderledes, og Jacob måtte se sig slutte på 7.-pladsen. Skuffelsen stod malet i hans ansigt, da det gik op for ham, at han var blevet bedømt på andre præmisser end normalt. Og helt andre præmisser end dem som Danmarks talenthold i teknik træner efter. Frustrerende.

Olivers skuffelse
Dernæst var det Olivers tur. Som jysk og skandinavisk mester var han klar til at kæmpe med om medaljerne, og han vidste at det var muligt, da han allerede havde slået alle sine konkurrenter i løbet af året. I hvert fald indtil sjettepladsen var en kendsgerning. Han gik en par rigtig pæne taegeuks, men ligesom Jacob var han pludselig langt fra førstepladsen, da pointene blev givet. Ikke nok med at han selv var overrasket, så var nogle af hans konkurrenter heller ikke helt med på, hvordan han kunne slutte så langt nede.

Carsten gik forkert
Teknikstævner er hårde rent mentalt, idet hver deltager kun har den ene chance på banen. Derfor spiller det mentale inde som et meget vigtigt element, og efter Jacobs skuffelse var hans far både skuffet og frustreret over dagens forløb. Måske var det derfor, at hans koncentration svigtede i en af de serier, han skulle gå. Fejlen blev dyr, og Carsten måtte se sig henvist til sidstepladsen i sin gruppe på fire mand.

Læs resten

Masser af nye bælter

_DSC0029

Gradueringen den 21. november gik fremragende. Alle gjorde en flot indsats og blev belønnet med en ny bæltefarve.

Det var også dagen, hvor Jakob Petersen tog sit første store skridt op i mesterrækkkerne og bestod prøven til 1. dan. (Historie og billeder fra Jakobs graduering er på vej).

Klik videre til et galleri fra dagen, hvor der ind imellem det alvorlige stadig var overskud til et godt grin.

Læs resten

Graduering lørdag d. 21. november

Så er det tid til en ny omgang gradueringer. Denne gang foregår det:

lørdag d 21 november i klubbens lokaler på Sjællandsgade

  • Børn /voksne, 10. kup – 8. kup:  Kl. 13.00 – ca 14.30
  • Børn /voksne,  7 .kup – 1. kup: Kl. 14.30 – ca 15.30
  • Dangraduering,  Jakob Petersen 15.30 –

Kend dit pensum
For at kunne gå op skal du som udgangspunkt kunne dit pensum. Samtidig skal din træner have sagt god for at du deltager i gradueringen.

Er du i tvivl om hvad du skal kunne kan du finde pensum til dit næste bælte her

Læs resten

Skandinavisk mesterskab til Oliver

[singlepic id=1284 w=320 h=240 float=left]

Guld og bronze i teknikstævnet, og to sølvmedaljer i kampstævnet. Det var resultaterne efter lørdagens flotte indsatser til de skandinaviske mesterskaber i taekwondo, der blev afholdt i Horsens den 14. november. Her viste Chung Un igen, at talentmassen i klubben kan gøre sig gældende ved større mesterskaber, både inden for teknik og kamp.

Klubben sendte i alt 5 kæmpere til mesterskaberne, og alle havde store ambitioner med i tasken. Ikke mindst Oliver Stewart, der for nylig vandt JM i teknik i drengerækken op til 14 år og blåt bælte. Han var også den første, der skulle op mod modstandere fra Danmark og Tyskland. Med en slutscore på 7,050 sluttede han med et komfortabelt forspring til nummer to og tre, og dermed kunne han stige op på den øverste skammel som ny skandinavisk mester.

I drengerækken op til sort bælte deltog også Jacob Vahlun, der efter sine runder måtte se sig henvist til femtepladsen. Deltagerne i gruppen viste, at de kunne holde et højt niveau, hvilket også var synligt i pointene, men det var alligevel ikke nok i denne omgang for klubbens jyske mester i rækken.

[singlepic id=1285 w=320 h=240 float=left]

Carsten Borchert deltog i seniorrækken, og kunne efter sin indsats lade sige fejre med en flot bronzemedalje.

[singlepic id=1309 w=320 h=240 float=left]

Kampere gjorde god figur
[singlepic id=1292 w=320 h=240 float=left]
Sortbælterne Thomas Dahl og Rasmus Hvingelby var klubbens deltagere i kampstævnet. Thomas i seniorrækken under 68 kg, og Rasmus i gruppen op til 73 kg.

Begge kæmpere vandt deres første kamp, og her viste især Thomas flotte takter og indledte med en sikker sejr, efter at have ladt angreb på angreb regne over sin modstander, som i anden omgang kastede håndklædet i ringen. Rasmus fik også sin første sejr i en noget tættere kamp, der blev afgjort på sudden death. Begge kæmpere var nu klar til finalekampen i hver sin gruppe, og efter tætte kampe måtte de begge se sig henvist til andenpladsen, og dermed en trods alt tilfredsstillende sølv.

Se flere billeder i dette lille galleri fra dagen:

[nggallery id=19]