Den 31 maj, meget meget tidligt om morgenen, drog 15 forventningsfulde kæmpere, en lang række forældre og tilskuere til Esbjerg for at deltage i begynder- og talent stævnet.

Flot at Chung Un kan stille med det næststørste hold kun overgået af Esbjerg med 16 deltagere.
Efter veloverstået vejning og et par timers søvnig ventning kom stævnet endelig igang.

Vi skulle starte med at have 7 børn i kamp stort set samtidig, så stress niveauet var en anelse over middel for sekundanter og kæmpere.

Kæmpere på tre baner
Vi havde kæmpere i gang på 3 baner med det samme. Jeppe Jonstrup kæmpede som vanligt med stort gå på mod. Det var dog ikke nok og han tabte kampen knebent. Mikkel Christensen (8 kup) skulle møde en blåbælte i sin debutkamp, men han gik uimponeret til opgaven og scorede stille og roligt 4 point, så han førte 4-0 – og så skete det, der ikke skulle ske. Overmodet tog over, et for højt spark, der ramte modstanderen i hovedet og Mikkel var dømt som taber. Øv. Men en alligevel en flot debut.

Valentin (6 kup) debuterede også succesfuldt med en rolig og velovervejet indsats der resulterede i en 7-0 sejr. Så var vi igang.

Resten af dagen kørte i højt tempo for os som sekundanter, mens der for andre, blot var laaaang, laaaang ventetid indtil de skulle i kamp hen under aften

Tæt på bronze, men snublede
Mikkel Christensen fulgte godt op på sin gode debut og udklasserede næste modstander med en flot flot 5-0 sejr. Vi havde lovet Mikkel’s far, at de roligt kunne regne med at nå hjem til en 40 års fødselsdag, men den flotte start gav håb om endnu en sejr til Mikkel og dermed håb om bronze medaljer. Men nej, i sidste kamp gik det galt og Mikkel tabte til en bedre modstander. Flot debut alligevel og langt over forventning.

Jeppe vandt næste kamp uden kamp da modstanderen ikke dukkede op. Ingen regnede med, at Jeppe skulle kvalificere sig til semifinalen, men på forunderlig vis skete det alligevel. Da var Jeppe og hans forældre imidlertid kørt. Bronzemedalje blev det da til alligevel. Tillykke til Jeppe.

Sudden death
Valentin fulgte op på sin første sejr med endnu en sejr – og endnu en og var dermed klar til semifinalen. En meget, meget tæt dyst, hvor Valentin flere gange var bagud med to point. Men pludselig, (i de allersidste sekunder, på et tidspunkt, hvor Valentin så meget træt ud) tænkte modstanderen: “så nu har jeg ham, nu skal der angribes”, sagde det “klask” “klask”, 2 point til Valentin og sudden death. Iskold gik Valentin ind til sidste runde – endnu et “klask” og så var Valentin finaleklar!!. 5-6 minutters pause og så skulle finalen kæmpes. Desværre blev Valentin sparket uheldigt over knæet og måtte bæres ud. Efter grundig behandling af vores fysioterapeut kom han senere på benene igen, så han selv kunne hente den flotte sølvmedalje.

Næste mand var Mathias. Mathias startede som lyn og torden og vandt sikkert sin første kamp ved at vinde med mere end 7 point og en rigtig flot kamp. I næste kamp var overmagten for stor og det endte med nederlag. Men til Mathias’ positive overraskelse var det nok til en bronzemedalje p.g.a. alle de overskydende point fra 1 kamp. Tillykke til Mathias.

Kæmpede som en løve
Mikkel Iversen var så nervøs. Det er store drenge, der stiller op i den vægtklasse og selv om Mikkel kæmpede som en løve, var det ikke nok i første 2 kampe. Der var imidlertid kun fire i vægtklassen, så en sejr i sidste kamp ville give bronze. Mikkel startede svagt og kom kurtigt bagud med 4-5 point. Det hjalp ikke at farmand heppede så meget, at det overdøvede hele hallen. Mikkel var bagud. Men Mikkel har en evne som mange kan lære af. For det første giver han aldrig op. For det andet lytter han til sekundanten. Så han gjorde præcist hvad han fik besked på og ignorerede tilskuernes “fremad”, “fremad” råb. Holdt sig lidt på afstand og scorede og scorede og scorede og med 3-4 sekunder tilbage stod der 9-9! Og så kom det forløsende sidste point. 10-9 til Mikkel – stenhård arbejdssejr, kæmpe jubel og en flot bronze medalje tilkæmpet på hård fight.

Det, der aldrig må ske, kostede medalje
Så var det Jacob Damm’s tur og her skete katastrofen. Midt i panikken med 7 kæmpere på banen stort set på en gang, blev Jacob ikke klar rettidigt. Selv om vi forsøgte alt for at nå det, tabte Jacob uden kamp. Det må bare ikke ske og stor stor beklagelse til Jacob. Vi skal i vores evaluering af stævnet, have fundet frem til en løsning, så det aldrig kan ske igen.

I samme gruppe deltog Ken også og han udkæmpede stille og roligt Jacob’s “modstander”. I sidste kamp skulle Jacob og Ken så mødes, og her viste Jacob sig lidt mere koldblodig end Ken og vandt. Konsekvensen heraf var alle tre modstandere i gruppen havde vundet en kamp, men da kæmperen fra Thisted havde “vundet” 7-0 over Jacob havde han flest point. Øv øv øv, en stensikker og velfortjent guldmedalje smidt væk. Øv. Flot sølv til Ken og ærgelig bronze til Jacob.
Heldigvis var det det eneste dårlige indslag den dag, så tilbage til de øvrige kæmpere.

Klubkammerater mødes
Daniel og Rasmus skulle mødes i deres første kamp. Det var ikke at se det klubkammerater der mødtes, der blev virkelig gået til stålet. Daniels nerver viste sig dog at være lidt bedre end Rasmus’s og efter en spændende og seværdig kamp vandt Daniel.

I næste kamp mødte Daniel en kæmper fra Nordborg. Endnu en hård og flot kamp, hvor Daniel flere gange var bagud, men kom stærkt igen og vandt til sidst. Så var det sidste og afgørende kamp mod en modstander der var “vejet ned”, da der ikke var andre i hans vægtklasse. Daniel kom hurtigt foran, men mistede terræn på nogle, for os helt “objektive” tilskuere, meget meget billige point. I de sidste sekunder var Daniel 2 point bagud og han satsede alt, på at få et spark ind til hovedet – og det lykkedes. Stor jubel på tilskuerpladserne indtil vi opdagede at dommerne ikke havde dømt sparket rent nok. Flotte kampe, sølvmedalje og en trods alt tilfreds Daniel.

Rasmus var efter lang tids venten endelig klar til anden kamp. Rasmus viste den ene flotte teknik efter den anden og scorede masser af point og vandt sikkert den næste kamp. 5 minutters pause og så var næste modstander klar – ham som Daniel lige havde tabt til. Rasmus kørte hårdt på, og viste at konditionstræningen i klubben ikke er spildt. Kom foran med 3 point, men ak, det var en rigtig fighter han mødte og det lykkedes modstanderen, at komme tilbage og vinde kampen med et enkelt point. Bronze til Rasmus.

Rasmus og Daniel leverede nogle af stævnets flotteste kampe, en fornøjelse at overvære og der ligger helt sikkert mange medaljer og venter fremover.

Seniorkæmperne tog fat
På senior siden havde vi 5 kæmpere med. Bjarne lagde ud med at tabe sin første kamp, men kom stærkt tilbage i den næste og vandt sikkert. Endnu en bronzemedalje og tillykke til Bjarne.

Søren vandt også sin første kamp forholdsvist sikkert og skulle så blot vinde den næste for at vinde guld. Og Søren gik til den, mindst 100 spark i minuttet. Slag og spark væltede ned over den stakkels modstander, der kun fik et enkelt eller 2 spark fyret af. Desværre for Søren fik modstanderen point for sine spark, mens Sørens træfsikkerhed var under 0,01%. Den kamp burde Søren have vundet uden problemer, han var modstanderen klart overlegen teknisk. Men det sker helt sikkert næste gang. Tillykke til Søren med bronze, selvom det kunne have været en klokkeren guldmedalje.

Dennis og Palle tog guld
Dennis skulle kæmpe med en ikke helt ueffen modstander, men Dennis var klar. Selvom man ikke ser Dennis gå baglæns i kampen var det en lidt mere rolig Dennis der helt sikkert sad på kampen. Der var aldrig tvivl om den skulle vindes. Næste modstander meldte klart ud, at han ikke ønskede at møde Dennis og trak sig inden kampen. Øv, det er ikke på den måde man vil vinde, men resultatet blev alligevel en stensikker og fortjent guldmedalje. Tillykke.

Palle, der jo stort set kunne være far til sine modstandere, viste på overlegen vis, at rutine ikke skader. Når man så kombinerer rutinen, med at være rigtig hurtig, så giver det seværdige og spændede kampe, point – og sikre guldmedaljer. Tillykke til Palle.

Pigerne tog sidste stik
Så var vi efterhånden nået så langt hen på dagen – eller aftenen er nok et mere rigtigt udtryk at vi kun manglede Camilla og Lene der var gået direkte til finalerne.

Camilla lagde ud. Efter et par sølvmedaljer ved tidligere stævner havde Camilla sat sig op til, at NU skulle det være guld. Camilla gik til den og det var tydeligt, at de spark hun fik sat ind gav point og det gjorde ondt, rigtig ondt på den stakkels modstander, der pustede og stønnede når hun blev ramt. 5 sikre point, en 5-0 sejr og den første guldmedalje efter en rigtig koncentreret indsats fra Camilla’s side. Tillykke til Camilla.

Sidste “mand” var Lene. Lene var modstanderen fuldstændig overlegen og inden første omgang var ovre var hun foran 7-0 og dermed var endnu en guld medalje sikret. Også tillykke til Lene.

Chung-Un sluttede som næstbedste klub
Så var der medaljeoverrækkelse og det var en fornøjelse igen og igen at høre Chung Un Sønderborg blive kaldt til skamlerne. Vi blev næstbedste hold kun 1 point efter Esbjerg og 6 point foran nr 3 – ud af 30 klubber!!.

Med bare en anelse mere held, dels ved tabet af Jacobs guldmedalje og meget små marginaler i Daniel, Valentin og Søren’s finaler, så havde vi stået med 4 guld medaljer mere.

Det giver energi til at deltage igen. Det er sjovt at være med på tilskuerpladserne og jeg kan kun opfordre til, at flere tager med ud at kæmpe, eller blot stiller om som tilskuere og bakker op.

…og dagen sluttede med en burger
Endelig kunne vi vende snuden hjemad og efter den traditionelle tur forbi MacDonalds var det en flok trætte kæmpere og tilskuere, der sent lørdag aften endelig fik lov at se dyner igen.

Til sidst skal det fremhæves at disse flotte resultater ikke kommer helt tilfældigt. Dennis’s indsats for at få kampholdet i form til disse stævner er stor og derfor skal også lyde et tillykke til Dennis med at holdet vandt 14 medaljer og blev næstbedste klub ud af 30!